Søg

Nørhå fiskepark tæt på Nationalpark Thy og Cold Hawaii

Nørhå fiskepark - se priser og adresse

Nørhå fiskepark i Thy

Nørhå fiskepark er en lille perle beliggende tæt ved Nationalpark Thy. Fiskeparken er omgivet skov og marker med en rolig atmosfære. I fiskeparken er der udsat regnbueørreder i størrelserne 1-6,5 kg, i perioder også specialørreder såsom; guldørreder, tigerørreder og bækørreder. Der vil også være fiskekonkurrencer i løbet af året. Nørhå fiskepark er en fiskepark for alle også de små, ved søen er der en skovlegeplads der kan benyttes.

Faciliteter hos Nørhå Fiskepark

Fiskeparken rummer mange gode faciliteter såsom; Handicapvenligt toilet, handicapvenlig bro ud på søen, gode renseforhold gode muligheder for at tilbrede fangsten og sidst men ikke mindst hytter som kan give ly og læ for vejret. Pasning af søen foretages af indehaver Ole Borregaard som også sørger for at søen oprenses årligt.

Priser på fiskeri og åbningstider

Fiskekort købes på stedet priserne ses herunder. Der gives rabat på børn under 12 år. Der kan betales med kontater eller mobile pay på – 70723.

Voksne / Børn u. 12 år

2 timer 80 kr. 50 kr.

3 timer 100 kr. 70 kr.

4 timer 120 kr 90 kr.

6 timer 155 kr. 120 kr.

9 timer 175 kr. 125 kr.

Nørhå fiskepark har åbent hele året fra kl. 6.00 til solnedgang.

Opdateret 2020

Nørhå Fiskepark

Adresse til Nørhå Fiskepark

Kærgårdsvej 32, 7752 Snedsted

Nørhå fiskepark og bækørred

I det tidlige forår gik turen til Nørhå fiskepark, som er den lokale fiskesø. Med rygterne om en udsætning af bækørred blev fluestangen pakket. Dambruget skulle have tømt en af dammene, så der var kommet en ordentlig sending bækørred ud.

ørred arter

Tid til fluefiskeri

Fluestangen blev fundet frem og solen stod nu højt på himlen. Jeg fandt mine polaroid-solbriller frem, og gik rundt langs kanten. En ørred skød frem fra under brinken. Det var ikke til at se nogle fisk, men velvidende om at bækørred finder standpladser, stillede jeg mig 10 meter længere henne. Jeg monterede en grøn flue og piskede den flydende skydeline fremad. Efter 5 minutters fiskeri kom der krusninger på vandet ca der, hvor fisken skød frem tidligere. Jeg kastede fluen 2-3 meter forbi krusningerne og nøkkede fluen stille forbi. BANG et styks sur bækørred sprang fri af vandet. Man kunne tydeligt mærke de velkendte ryk med hovedet. Efter en fed fight kom der en flot bækørred i nettet. 

ørred arter

Jeg fiskede lidt videre, og gik stille og roligt hen mod hjørnet længere væk. Bandt en tungere flue på og piskede fluen ud langs bredden. Jeg lod den synke ned til bunden. Nøkkede den igen langsomt ind. En ørred nappede i fluen, men bed ikke på! Ud med fluen igen. Pil pil og SLAM – igen en halv sur ørred havde inhaleret fluen. 

Bækørred

Bækørred på spot

Jeg listede videre langs bredden og spottede en fin bækørred, som bare stod og ventilerede. Jeg kastede en lille lyserød flue ud foran den, men fisken stod der bare og ignorerede fluen totalt. Hmm ud med fluen igen. Der skulle 3-4 kast til og lige før jeg gav op, inhalerede fisken fluen! Jeg kunne knap nok nå at rulle skydelinen op på hjulet, før den bare kørte på bremsen derudad. Efter en lækker fight, kunne endnu en bækørred landes. Amen sikke en dag. Den flotte han var kun lige oppe af gumminettet for et enkelt billede. Fisken blev genudsat (havde fået lov), så en anden kunne prøve kræfter med sådan en flot fisk. Nørhå fiskepark rummer til tider rigtig flotte bækørred! 

bækørred

Du kan se mere til Nørhå fiskepark og se deres facebookside her…

Flue

Spot er Hot

Læs mere om spotfiskeri her!

Søg

Andre lystfisker artikler

Populære artikler

Følg os på Facebook

Artiklens indhold