På Bækørred jagt i Baghaven

Bækørred

Den vilde Bækørredjagt

Bækørred er en af de mest sky fisk, vi har her hjemme i åen. Den er gåde fuld og til tider umuligt at lokke. Jeg har i denne artikel beskrevet lidt teorier, for at optimere dit bækørred fiskeri. 

Fiskeri efter bækørred

Opstrøms og nedstrøms efter bækørred

Når jeg fisker i åen, fisker jeg både opstrøms og nedstrøms. Det bunder ud i en teori jeg har. Må erkende, at jeg har haft mest held med at fiske opstrøms, hvilket også var tilfældet her. Bækørredfiskeri er = snigefiskeri. Jeg lister altid ned på pladsen og placerer mit agn så tæt på den modsatte bred som muligt. Jeg starter opstrøms på den anden side og affisker i en vifte indtil jeg fisker nedstrøms igen mod egen bred. På den måde afsøger jeg hele åen. Præcision er en dyd. Det kræver mange års erfaring at kunne smide sin spinner blot få centimeter fra kanten af den modsatte bred. Rammer man brinken eller sætter spinnerne sig fast, kan det være for sent og fisken er skræmt. 

Bækørred
En flot bækørred kunne ikke stå for den lille spinner. Fisken havde en lille skade på den ene finne. Fisken blev nemsomt genudsat

Teorien opstrøms

Min teori begår sig simpelt ud på at fisken har sværere ved at se dig opstrøms end nedstrøms. Blandt andet fordi fisken som regel vender med snuden væk fra dig, op i mod strømmen. Det betyder at bækørreden ikke ser dig så nemt. Noget andet er at din agn driver med strømmen, hvilket en del af deres føde emner også gør.   

bækørred
Flot 40cm bækørred, der nappede i spinnerne opstrøms.

Bækørred er nok små, men flotte!

Bækørredfiskeri er noget helt for sig selv. De lille plettede fætter til havørreden bliver nemlig ikke særlig stor eller vokser særligt hurtigt. Mindste mål for bækørred er 30cm og nogle steder 40cm. Flere steder er det kun catch and realese der er tilladt. Bækørreden er en standplads fisk. Den står som regel på samme plads. Det betyder, at har man først fundet et spot med flotte bækørred, vil de formentlig står der igen, hvis man sætter dem ud. 

Genudsætning

Jeg vil gerne slå et slag for at sætte dem ud igen så vidt det er muligt. Mange åer har oplevet tilbagegang grundet forurening fra blandt andet sprøjtegifte og gylle. Hver en bækørred tæller og de store er meget vigtige for den fremtidige bestand. 

Bækørred - fiskeri efter bækørred og ørred
En yderst smuk og velplettet fisk på ca 35cm var lige et smut i gumminettet.

Det sidste kast!

To flotte bækørred havde allerede ramt gumminettet på blot den lille time jeg fiskede i åen. En håndfuld små aborre havde også være en tur forbi min spinner. Mørket var på vej og solens stråler kiggede lige snævert på mig over bakketoppene. Jeg sagde til mig selv: lad dette være aftenens sidste kast. Jeg havde jo oplevet så rigeligt. 

Opstrøms betaler sig

Jeg strøg spinneren et godt stykke opstrøms og bladet gav en lille smæk, da den ramte vandet klods op af de udhængte grene. Jeg nåede kun at dreje en enkelt omgang på hjulet før der lød et dybt og rungende plask. Det var som lyden af en hul-hånd der plaskede ned igennem vandsøjlen! UL pinden krøllede sammen og hjulet skreg om hjælp. Jeg var sikker på, at en gedde havde klappet til spinneren. 

bækørred
Fuldendt haleror

En hårdt spændt kamp var begyndt og efter en del tovtrækkeri kunne jeg ane de broncefarvet skæl! Det var en bækørred og den var STOR! Jeg gav lige bremsen en nøk, da den skulle holdes hårdt får at ikke gå i sivene. Som en torpedo skød den nedstrøms og eftersom jeg lige troede, den var ved at være der skød den opstrøms igen! Med en puls på 200 plus fik jeg balanceret fisken i nettet, og en lettelse skød gennem kroppen!

ørred
Flot bækørred på plus 50cm

Ny PR i et styk vildfanget bækørred. Med ingen vidner eller noget til at holde kameraet lagde jeg gumminettet dobbelt under fisken og tog et hurtigt billede. Jeg sank fisken ned i dybet med et fast greb om halen indtil den gav et smæk og skød ud i åen igen! Der var ikke tid til vægt, men den havde for længst krydset 50cm mærket og nok på den gode side af 2,5kg. Hvilket er betegnet, som en drømmefisk. Jeg kunne placere 2 gange str 46 i sko ved siden af og der var stadig fisk at give af. Jeg gad ikke engang forsøge at fiske videre. Jeg pakkede grejet og strøg tilbage til bilen….  Nu ved jeg de findes 🙂

UL fiskeri

UL blink vs Hastighed

Disse blink har virkelig vist sig at være effektiv på de svære dage. Så er spørgsmålet bare, hvordan man fisker med dem. Det er nemlig ikke bare lige at jerne den ud og speede ind igen.

Andre lystfisker artikler

Populære artikler

Følg os på Facebook

Artiklens indhold