Vælg den rigtige fiskestang

fiskestang , bedste fiskestang. hvilken fiskestang skal jeg bruge?

Få det bedste ud af dit fiskeri med den rigtige fiskestang

En fiskestang er ikke bare en fiskestang. Hver form for fiskeri kræver en bestemt slags fiskestang. Artiklen her vil tage dig igennem de mest anvendte af forskellige typer af fiskestænger.

Indholdsfortegnelse

Indeholder reklame

Sådan finder du den bedste fiskestang

Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, hvad du skal bruge din fiskestang til. 

Skal du fiske i put and take, åen eller på kysten? Måske du skal fiske fra båd eller fra mole. Skal du have det bedste ud af dit fiskeri, så skal fiskestangen passe formålet. 

Det sker ofte, at folk finder deres gamle kyststang frem fra gemmerne og tager junior med ud til put and take søen. Allerede der er der dømt fejl. Ikke sagt det ikke kan lade sig gøre, men succesraten falder draktisk, da et ordenligt kast, med det rigtige endegrej, til netop put and take fiskeri nærmest ville være umuligt. Fiskehjulet på den gamle fiskestang ville sikkert også være for stort med en alt for gammel og alt for tyk fiskeline på. Her kommer der en gennemgang af de forskellige typer af fiskestænger, og hvad de bruges til. 

Fiskestang filbud, teleskop fiskestang, fiskestang tilbud, Shimano

Den bedste Spinnestang

Nok en af de mest anvendte fiskestænger og typisk den fiskestang, som gemmer sig hjemme i garagen er spinnestangen. En Spinnestang er skabt til et alsidigt fiskeri med endegrej som blink, spinner, wobler, gennemløber og hvad der ellers går under den kategori. Denne type fiskestang er lavet til at kaste mindre agn ud på længere afstande, da den semi parabolske effekt i spidsen på fiskestangen virker som en katapult. Når man har kastet sit agn ud i vandet spinner man ind igen og kaster igen. Denne proces gøres kontinuerligt indtil man får bid. 

Fiskestang til put and take

Skal du have en god fiskestang til put and take fiskeri, så vil en let Spinnestang være det korrekte valg. Længden kan variere fra 6 -9 fod og kastevægten bør max være 15gram. Skal du fiske med små blink, gennemløber eller spinner, så er en UL fiskestang nok det rigtige valg. Her bør kastevægten ikke overstige 7gram. 

Her er 2 gode eksempler på en god fiskestang til put and take

Fiskestang til kystfiskeri

Skal du på kysten eller måske let fiskeri fra sten høfderne, så skal der bruges lidt tungere fiskestænger end til put and take fiskeri. Her er det en fordel med lidt længere og kraftigere fiskestænger. Køb gerne en kyststang med en længde på mellem 8-10 fod og en kastevægt op til 30-40 gram. Denne fiskestang kan også bruges til fiskeri efter gedde og sandart i de danske søer eller åer, hvis du anvender lette agn. Denne type fiskestang er perfekt til fiskeri efter havørred, sild, hornfisk, makrel og kyst nære torsk. 

Fiskestænger til geddefiskeri

Gedden er en glubsk rovfisk og er ikke bange for at fortære større agn. Det betyder, at hvis man vil på jagt efter de store gedder, så skal der bruge kraftige fiskestænger. 

Til geddefiskeri kan man både anvende korte og lange fiskestænger og nogle er også tilhænger af triggerstænger, som er fiskestænger, hvor man bruger baitcasterfiskehjul – i daglig tale et multihjul.  Skal du fiske med store agn efter gedder, så vil en kastevægt fra 40-100 gram være et udemærket sted at starte, der findes dog tungere agn til gedder, eller hvis man vil fiske deadbait. Til deadbait fiskeri anvender man ofte en karpe/stør fiskestang. Dette kommer længere nede. 

2 gode forslag til en god fiskestang til geddefiskeri.

Medestænger/bundstænger

En medestang er en fiskestang, som navnet antyder, anvendes til medefiskeri. Dette er typisk med flåd og fiskestangen vil ofte være mere parabolsk / blød end en spinnestang. Alternativt bruger man mange steder, som i England, de såkaldte polestænger til medefiskeri, som er en fiskestang uden fiskehjul.

Fiskestænger til stør og karpefiskeri

Skal du fiske efter karper eller stør, så er det nødvendigt med en god fiskestang. I dag sætter flere put and take søer også krav til din fiskestang, hvis du vil fiske efter stør. Både karper og stør er brølstærke og nogle søer har stør over 80kg! Det fleste søer kræver at fiskestangen er minimum klassificeret som en 2,75 LBS, hvis der går stør i søen. Vil du også kunne bruge fiskestangen til deadbait efter gedder kan man gå op i en 3 – 3,5 LBS. Her under kommer 2 gode bud på fiskestænger til karpe eller størfiskeri. 

En god rejsestang til dig der er på farten

En rejsefiskestang er en fiskestang, som er delt op i mange små dele, så den kan være i en taske eller kuffert. Nogle rejsestænger er teleskopfiskestænger, mens andre foretrækker en fast delbar fiskestang. Med en rejsestang, kan du altid være klar til en hurtig fisketur hvis muligheden byder sig. En rejsestang vil typisk være en fiskestang med en mere alsidig fiskestang med en bredere kastevægt, men man kan ellers få rejse fiskestænger til de fleste former for fiskeri. 

Fluestang - Fiskestænger til fluefiskeri

En fluestang er en fiskestang, hvor man anvender fiskestangens aktion og linens vægt til at skyde den lille flue gennem luften. Her efter stripper man fiskelinen ind med håndkraft indtil fisken hugger. Fluefiskeri er spændende og nervepirrende. Med de rigtige fiskebriller, kan man øge sin fangstrate betydeligt. Mestrer du kunsten i at spotte en fisk og ligge fluen præcis, kan du blive en put and take sø’s værste mareridt. 

En fluestang kommer som enhånds eller tohånds fiskestænger. Det er primært den enhånds fiskestang der anvendes langs de danske åer, søer, fjorde og kyster. 

En fluestang er opdelt i flere klasser, som er opgivet med et #. Jo lavere # jo lettere klinge og fiskeri. fra #0-4 benyttes til det lette tørflue og nymfe fiskeri. Hvor #5 – 7 er mere put and take og kysten efter havørred. Derover går vi over til geddefiskeri og laks, som kræver de kraftige stænger/klasser. 

 

Fiskestang til havfiskeri

Skal du på havet med turbåd eller lign, så er en god havfiskestang et must. Den skal kunne holde til de store torsk på det Gule rev eller Øresund. Man kan vælge to forskellige slags havstænger. En traditionel pirkestang med multi fiskehjul eller en længere havstang til det tungere kastefiskeri med fastspole fiskehjul. Skal du med en turbåd, skal du gå efter en fiskestang der kan holde til tunge pirke. Alt efter strøm og dybde er vægten på pirken forskellig, men en pirk mellem 300g til 500gram kan du klare det meste. 

Teleskop fiskestang

De er både elsket, men også hadet. Teleskop fiskestængerne kan noget som andre fiskestænger ikke kan. Her får man en fiskestang, som kan komme med over alt og beholder sine gode parabolske egenskaber. 

Trækker man for hårdt når man skal trække teleskop fisketstangen ud, er der risiko for den vil sidde fast. Dette sker ofte og derfor er det de færreste som vælger en teleskop fiskestang. Er man derimod lidt fingernem og godt kan lide friheden over en teleskop fiskestang, så er der klart point at vinde her. Teleskop fiskestænger er ofte billigere og derfor et godt valg til den prisbevidste og hvis man lider af pladsmangel.