Søg

Release rig til ørredfiskeri! Fup eller Fidus?

release rig

Der ligger beviser for, at release rig optimerer dine fangst-rater med 50 procent, men er det dét værd? Denne artikel vil prøve at forenkle ideen med release rigget. De fleste kender navnet Jens Bursell. Jens er manden bag Online magasinet Fisk og Fri, der har lavet en ny version af release rigget og har skrevet en større afvikling om fiskeri med release rig/ release tackle.

Release rig til ørredfiskeri i put and take søen

Min vurdering af fiskeri med release rigget er taget ud fra erfaringen af 24 timers intensiv fiskeri med release rig over 4 dage. 6 timers fiskeri pr dag. Den fremstillede artikel er altså skrevet ud fra min subjektive holdning og erfaring. 

release rig
Release rig med en Hansen gennemløber
Release rig vs springring til fiskeri med gennemløber

Ideen med release rig er rigtig god og især, hvis man vil nørde lidt eller, som undersøgelserne viser, optimere sine fangst-rater med 50 procent. Fiskeri med release rig er dog langt fra simpelt, og man kan stille spørgsmål ved, om dette kun tilgodeser grejbutikkerne eller også den almene lystfisker. Det kræver et hav af fiskeudstyr og meget teknisk snilde. 

release rig

For og imod anvendelsen af release rig

Skal vi starte med det positive, så skulle dine fangst rater altså øges med op til 50 procent med anvendelsen af fiskeri med release rig. Release rigget er bekvemmeligt, og man kan nemt udskifte sit endegrej. Release rigget henvender sig hovedsagligt til gennemløber, frem for blink eller wobler. Det er også klart min overbevisning, at gennemløber er mest populært hos de garvede kystfiskere, hvis man følger de sociale medier. 

Opsætning af release rig er ikke nemt

release rig
Her ser du endegrejs delen, som påsættes dit release rig

Det er ikke for begyndere at fiske med release rig. Ikke nok med at du skal kunne et hav af forskellige fiskeknuder, så skal de også være meget præcise. Jeg har vedhæftet denne youtube video af Andreas Lyngsø, som illustrerer, hvordan man laver et release rig opsætning.   

Der findes flere videoer omkring opsætning af release rig, men jeg syntes klart, at denne er nemmest at finde rundt i. Se videoen, så du nemmere forstår komplexiteten af dette rig. 

release rig
Et billede af et komplet release rig

Fiskeri med release rig i put and take søen

Det er min egen mening, at release rigget bliver for voldsomt at anvende til fiskeri med små agn, fx en lille gennemløber – se billedet herover. Lig mærke til, hvor stor hama perlen virker i forhold til gennemløberen. I selve undersøgelses delen af release rigget, blev dette holdt op imod anvendelsen af kun en split-ring. Release rigget klarede sig en del bedre da det kom til landings-raten. Jeg mener dog, at du kan komme dette til livs ved fx at anvende 2 split-ringe ved almindelig fiskeri med gennemløber. 

Release rig vs split-ring

Release rigget virker, som nævnt, stort og bombastisk til put and take fiskeri, og giver mere mening at anvende på kysten eller fiskeri efter gedder. Det er klart min erfaring at håndteringen af fiskestangen og bremsen faktisk også har en afgørende betydning under fighten i forhold til landings-raten. Jeg har før fået kommentarer ude ved en put and take sø, fordi jeg har holdt stangen ned ad eller til siden under fighten af en vild put and take fisk. Det kræver nemlig, at linen skal holdes stram. Hvis fisken vil springe over vandet, skal den holdes nede. Det virker også tosset at fighte en fisk ned af, hvor man normalt presser den op. Dette vil jeg gerne uddybe i en artikel for sig selv senere. 

release rig

Efter mine testture med release rigget, må jeg sige, at det nok er minimalt, hvad du opnår ved anvendelsen af dette release tackle til put and take fiskeri. Jeg mærkede ingen forskel på landings-raten, men jeg kunne forstille mig, at nogle fisk også ville blive skræmt mere af rigget. 

Er release tackle måske overkill i put and take søen?

Hvis man stiller det op imod det ekstra tid det tager, plus tager højde for line kludder, vil det nok være overkill at anvende release tackle i put and take søen. Man vil simplethen bruge mere tid på rigget end på at fiske. Hvis man igen kigger på opsætningen, er der nærmest flere svirvler, split ringe og flådstop end der er endegrej. Derved ikke sagt, at hvis man er en decideret grejnørd, der gerne vil investere tiden i det, kan det også lade sig gøre. 

release rig
Guldørred på release rig
Release rig er sikkert sublim til havørred fiskeri og meget mere...

Der er ingen tvivl om, at release rigget virker, men efter min bedste overbevisning er det nok primært til gedde – og havørredfiskeri. Det er klart, at de større endegrej giver en bedre præsentation med release rigget. Jeg kan især se den klare fordel ved at man fx kun mister krogen, og ikke de efterhånden alt for dyre gennemløbere. Vil man gerne vide mere om release rigget har jeg vedhæftet linket til Jens Bursell ´s artikel om release rigget. 

Husk at følge fishmania på facebook

Har du spørgsmål til artiklen, er du meget velkommen til at skrive i kommentar feltet.

Søg

Andre lystfisker artikler

Populære artikler

Følg os på Facebook

Artiklens indhold