26 gode tips til put and take fiskeri

Forellenseen - angeln - angelseen

Put and take fiskeri - Her får du 26 gode råd til put and take fiskeri

Put and take fiskeri er blevet rigtigt populært i Danmark, og har været det en del år. Her kan du læse 26 gode råd til at forbedre dit put and take fiskeri. 

Munkbro fiskesø
Fem flotte fisk, som hurtigt blev fanget, efter at have fundet den rigtige kombi.

Indeholder reklame

26 tips til put and take fiskeri

1. Kend din sø!

Jeg ser ofte folk gå ned til den nærmeste bænk og smide et bundrig ud og sidde i 4 timer uden hug, hvor efter de siger søen er skod. Der er intet galt med bundrig, men måske fiskene ikke var på den plads. 

>>> Læs om bundfiskeri med bundrig, i put and take søen her <<<<

Lokalt kendskab er alfa omega. Den bænk som er nærmest er nødvendigvis ikke den bedste. Det er vigtigt at huske, at fisk flytter sig efter forholdene. Det kræver måske mange timers arbejde for at kende forholdene i din lokale sø. Prøv dig frem. Led efter dybe huller, strømkilder eller lign. Sæt dig en tidsramme for, hvor lang tid du vil bruge på det pågældende spot.  

Google maps eller DGS er en fremragende side til at lokalisere de dybe huller

Skærmbillede 2018-11-27 kl. 11.10.16
Kig efter de mørke render. Disse indikerer, hvor søen er dybest.

Test søen under forskellige forhold og spørg eventuelt nogle af de lokale “helte”, som ofte gerne vil dele ud af deres lokale kendskab.

FIF: bombarda fiskeri er en super effektiv metode til at af fiske søen, så du hurtigt kan læse den at kende. Det gør det heller ikke værre at fiskeri med bombarda er en super effektiv metode til at fiske i put and take.

2. Skift din agn

Jeg ser ofte, at folk sætter en klump powerbait på, og smider sit rig ud i søen – hvorefter de så efterlader det i 4 timer. Hvis fiskene ikke bider efter 4 timer, var det nok ikke det rigtige valg. Som tommelfingerregel venter jeg aldrig mere end 20-30 minutter ved passiv fiskeri, før jeg skifter agn. Ved aktiv endnu kortere vente tid. Forsøg dig med forskellige farver powerbait og former.

>>Læs om hvordan du kan forme din powerbait her<<<

Fiskene kan til tider være kræsne og selv de mindste ændringer kan indbringe til succes! 

3. Vær fleksible

Når det kommer til put and take fiskeri eller faktisk de fleste fiske former, kan det være en stor fordel at være fleksibel. En af de gode ting ved put and take fiskeri er, at søerne som regel er lettere tilgængelig, hvilket betyder, at du har mulighed for at affiske forskellige spots. Fisker du aktivt kan du hurtigt affiske store dele af søen på kort tid. Gå rundt om søen mens du fisker. På et tidspunkt vil du ramme det sted, hvor fiskene står. Hold øje efter følgere eller hug. Mærker du et hug eller ser en følger, så bliv stående og affisk i variationer til du finder dét, som fiskene vil have. 

UL fiskeri
Fuld flex på klingen efter at have fundet fiskene

4. Brug det rigtige grej til put and take

Rigtig mange anvender det “forkerte grej”. I princippet er der nu ikke noget fiskegrej, som er decideret forkert at anvende, men skal du have det optimale ud af din fisketur, er det et godt sted at starte. Put and take fiskeri er ikke vildt krævende, og du kommer langt med simple opsætninger. 

Skal du have det optimale ud af dine fiskepenge, rækker en stiv havstang ikke langt med en let spinner el lign. Flaming propper er eksempelvis no go. Bobleflåd er simple at anvende og nemme at kaste – så kan du altid udvide med bombarda fiskeri senere. Find en stang og hjul, som passer til dit behov, hvad angår kastevægt. Husk, at en god line er ikke ens betydende med en tyk line. Brug ikke nylon line over 0,25mm eller flet line over 0,14mm. Anvend flourcarbon forfang hvis du fisker med flåd eller lign. 

Fisker du aktivt kan du med fordel anvende flourcarbon forfang, men det er ikke nødvendigt. Brug sjældent blink eller lign over 10gram og helst mindre. En af mine favoritter er et AKKOI Hobo på 2,3 gram eller Crystal. Blink som stripper, snapper osv er gode klassikere at have i grejæsken. Til anvendelse af spinner til put and take fiskeri anbefaler jeg max en str. 3. Selv bruger jeg mest en str. 2. 

UL Blink
En flot brødding på et lille Hobo blink

5. Fisk når du fisker

Put and take fiskeri er betalings fiskeri. Du betaler for den tid du fisker i, så udnyt det. Som nævnt sidder mange ved den første bænk og brokker sig efter 4 timer, hvis de ikke har fanget noget. Ved aktivt fiskeri eller opsøgende fiskeri i put and take, afdækker du mere vand. Det betyder, at du potentielt vil fiske til flere fisk. Brug tiden fornuftigt og gør eventuelt dine rigs, forfang osv klar inden afgang. 

Spar penge og tid

Jeg medbringer ofte 2 fiskestænger, så jeg altid har en fiskestang klar. Står du og fumler med en stang, fisker du jo ikke, og spilder derved tiden, hvor din agn ikke er i vandet. Tag en back up stang med, som du kan kaste ud når du skal skifte eller det er gået i kludder. Så kan du stadig fiske, selvom du sidder og fumler med stang nummer 1. 

6. Husk polaroid solbriller (Ninja briller)

Søerne er som regel altid fyldt med fisk. Du kan bare ikke se dem. Noget af det sjoveste når jeg bedriver put and take fiskeri, er at fiske til fisk jeg kan se. Polaroid solbriller reducerer genskær og refleksioner fra solen. Det betyder, at i de mere klarvandede søer, kan du spotte fisk trods de går langt nede i vandsøjlen. Det vil sige, at du kan fiske direkte til fisk, som du kan se, og tilmed se, hvordan de reagerer på din agn. Bemærk at nogle søer har fravalgt brugen af disse briller, da de kan være ret effektive og nogle desværre går efter at pilke fiskene i stedet for.  

Disse solbriller giver dig altså en lille fordel til dit put and take fiskeri. Med lidt øvelse, lærer du hurtigt at spotte fisk og skygger i vandet, så er det bare at fiske til dem. Fisk nu ikke for tæt på dem, så de bliver skræmt. 

Der findes altid undtagelser, men tidlig morgenfiskeri har altid været givende i sommerhalvåret. Jeg oplever tit, at som første mand på spottet, giver det næsten altid en fisk eller to. Aftentimerne kan også være en storfanger. Snakker vi om vinterhalvåret, kan de første solstråler godt sætte fut i de kolde put and take fisk. Så her har du en undskyldning for at sove lidt længere end i sommerhalvåret. 

Sommerfiskeri i put and take

Det dårligste tidspunkt at bedrive put and take fiskeri på, er nok desværre også det tidspunkt, hvor de fleste fisker – nemlig om sommeren. Her er vandet varmt og fiskene er dovne. Så skal du på sommer fisketur, skal du tidligt op! Vi snakker altså før kl 5, så du er klar ved det første dagslys og gerne lidt før det endda.  

put and take fiskeri
3 fisk på land lige efter sol opgang

Put and take fiskeri efterår

En af de bedste tidspunkter til at fiske i put and take, er klart efterår. Søerne er godt proppet med fisk, efter de håbefulde turister, som ikke kunne lokke de træge varme sommerfisk. I det tidlige efterår er det stadig godt at kommer tidligt ud af sengen, men nærmere vi os vinter, så er formiddagen klart bedst! Efterårs sæsonen for put and take fiskeri starter i september og løber næsten hen til december, før vinterfiskeriet tager over.

Put and take fiskeri vinter

Hvis man trodser kulden og der endnu ikke er is på søerne, kan de stadig være rigtig givende! Især på de solskins rige vinterdage. Fiskene står dybere og kan hentes ved bombarda fiskeri med lange forfang eller tungere agn, så man kan komme helt ned på bunden. Annvend gerne nogle rigtig vilde farver, så du kan provokere fiskene til at hugge! Ellers er bombarda fiskeri med synkende bombarda og microblink også en ren dræber på denne årstid.

Fortsættes

8. Tro på dig selv og koncenter dig

Ja det lyder måske dumt, men for mig er det super vigtigt at fiske med noget, som jeg tror på! Ikke mindst fordi man har en tendens til at koncentere sig mindre, hvis man har mistet gnisten! Bliv ved! Selv på de svære dage er det vigtigt at blive ved. Lige pludselig har du knækket koden! Så kan det gå stærkt. 

Bliv ved

Har før skovlet en 5-6 fisk ind lige 30min før luk! Hvor jeg har gået i 2 timer og mærket intet! Mit motto er: “hvis fiskeriet er svært, eller man får en nultur, så er det hér, at man bliver bedre”. Hvis alle bare kunne kaste en prop ud og fange fisk, eksisterede put and take fiskeri nok ikke på samme måde, som det gør i dag. Find et roligt tempo til dit blink eller flåd og bliv ved! Ihærdighed belønner sig.  

9. Rigtig beklædning er guld værd

Der er ikke noget værre end at stå og fryse eller være våd. Det kan ødelægge hele turen og gøre dig passiv. Gode støvler og varm jakke er klart af fortrække. Husk regntøj. Er du godt pakket ind, så er du klar til at fiske aktivt trods vejret. Her får du lige en fordel, da søens andre gæster måske går i ly, og efterlader dig til mere frit vand!

Ul fiskestang
Vindtæt jakke og vandafvisende bukser, så kommer du langt. Hvem tror du der giver først op, hvis du kigger på herren bagerst på billedet?

10. Har du styr på bremsen?

Jeg oplever tit, at folk overhovedet ikke har indstillet deres bremse, eller måske ikke ved, hvor bremsen sidder. En alt for hård bremse kan resultere i sprængte liner og knækkede stænger. Der findes som udgangspunkt kun 2 former for bremse på et alm fastspole hjul. En bagbremse og en forbremse. Der er en knap, som man kan dreje på for at indstille, hvor stram bremsen skal være. Du skal indstille bremsen så du ved let til moderat hånd, kan trække line af spolen. Fisker du med flåd må den gerne være mere blød.

Fisker du spinne-fiskeri, så indstil gerne en mere hård bremse. Aldrig stram bremsen helt. Ps. løft aldrig fisken med fiskestangen, det har du nettet til.

UL fiskeri

11. Står fiskene altid midt i søen?

Det er lidt en skrøne at fiskene altid står midt i søen. Man behøves ikke kaste særligt langt ud for at fange fisk. Faktisk hugger de fleste ørred tæt på kanten, hvor de patruljere. 

12. Er fiskene dovne, så på med fluen. 

Nogle gange er fiskene sky eller dovne. Her kan man med stor fordel fiske med flue, da du nemt og elegant kan præsentere din agn foran fisken uden at skræmme den. 

13. Find dybden på søen.

Det kan være en stor fordel at kende dybden i søen, så du ved hvor langt ned i vandsøjlen du skal. Fisker du bombarda, så er det en fordel at kende dybden, da du kan lave et længere eller dybere forfang. 

15. Fisk varieret

Fiskene bevæger sig rund i søen alt efter temperaturen. Deres temperament ændre sig også, så det er en god ide at prøve nye teknikker. Hvis nu de ikke gider powerbait, så prøv blink eller gummidyr. 

16. Husk spinstop

Ørreden er en nysgerrig fætter, som ofte vil følge din agn over længere afstande. Du vil næsten altid have følgere i en put and take sø, men du vil ofte aldrig opdage det. Et spin stop kan nogen gange tirre en nysgerrig ørred til hug. 

17. Vinden er din ven

Selv om det lyder træls, så er det rigtig at vinden er din ven. Faktisk kan fiskeriet gå helt i stå hvis der er vindstille. Er der tale om større søer, hvor fiskene kan være svære at finde, så fisk i modvind! Yeps vinden skubber fødeemner, så de samler sig i vindsiden, sammen med de sultne fisk! 

18. Spørg din nabo.

JA det lyder skørt, men kommer du til en fiskesø med mange mennekser, så kig dig lige omkring og hør siden manden hvad der rykker på sig. De fleste vil gerne hjælpe eller snakke. 

19. Hold øje med udsætninger.

Det er klart at chancer for at fange fisk er på dagene efter en udsætning og ofte ganske få minutter efter en udsætning. At der skulle gå en uge før de bider er en skrøne! Kig på fiskesøens kalender eller facebook. 

20. Gør dig klar

Spar tid og penge ved at du har rigget dine fiskestænger til inden du betaler og begynder dit fiskeri. På den måde spare du dyr fisketid! 

21. Fisk efter de rigtige fisk

Du kommer ned til en sø hvor fiskene springer og begynder at kaste efter dem, hvilket kan være spild af tid. Fisken der springer er længe videre inden du kaster der ud. Fisk der imod efter steder hvor der er gentagne aktivitet. Er der guldørred og de bliver mere skræmt end vil sidde, så stop med at bruge tid på disse fisk! De er fristende, men de tager din dyre fisketid. 

22. Fisk i hverdagen

Jo flere personer der er ved søen, jo mere stressede er fiskene. I er også flere om at fange fiskene. Kommer du der imod udenfor primetime, så har du ofte mere plads og fiskene er ikke så stressede end i weekenden. 

23. Brug den rigtige krog

Put and take fiskeri kan ikke sammenlignes med kysten efter fladfisk eller lign. Krogene skal være meget mindre. Faktisk kan krogene i put and take næste ikke være små nok. Brug krog størrelser til 8 – 16 alt efter om der er tale om gennemløber, eller om du skal fiske med powerbait. 

 

24. Naturlig agn eller farver.

Fiskeri med regnorm kan være rigtig effektivt. Hvis fiskene abolut intet vil, så kan en gammeldags regnorm være guld værd, og ellers prøv powerbait i mere neutrale farver! 

25. Husk at køle dine fisk ned.

Fisker du i sommerhalvåret, så er det et must at kunne køle sin fangst ned. Husk at medbring kølepose eller taske. TIP: Rul fisken ind i vådt avispapir og ling den ned i køleposen eller tasken. Husk den skal stå i skygge! 

26. Hastighed

Når man fisker i put and take, kan det næsten ikke gå for langsomt. Så se hvor langsomt du kan spinne ind før din agn rammer bunden. Det mest optimale er hvis dit blink, gummidyr eller spinner køre lige over bunden. 

Der findes mange gode videoer om put and take fiskeri på Youtube. Her er en af  dem jeg finder mest relevant!

Se også fiskeguiden - hvor du ser mere om bombardafiskeri med powerbait.

Sulten efter flere tips?

Under menulinjen finder du menuen “Opsætninger” her finder du visuelle opsætninger lige til at gemme på din mobil.

bedste bombarda rig til put and take fiskeri

Se opsætninger her

Se de bedste opsætninger til bombarda fiskeri, bombarda rig, bundfiskeri og mange flere.

Andre lystfisker artikler

Populære artikler

Følg os på Facebook

Artiklens indhold