Jagten på dinosaurfisken... Størfiskeri vol. 1
Størfiskeri er bare noget helt specielt og noget, som også kan deles med andre. Bilen var pakket aften før og væk uret sat.Kl 06 var vi på vej og der var bælgmørkt på vej ud mod søen. Snakken gik i bilen for at lægge en strategi til når vi ankom. Vi afspillede alle mulige scenarier for at have en plan klar ved ankomst.
Da vi ankom var vandet blikstille, og solen bagte allerede ned over vandet. Det var perfekt vejr til størfiskeri!
Vi fik hurtigt rigget 2 stænger til og fik agnen velplaceret i søen. Der gik ikke kort tid før bid-melderen hylede! Jeg satte et bestemt modhug og stangen bukkede sammen.
Kampen mod brusk-bomben!
Støren trak alt hvad den kunne og spolen kørte der ud af. At fighte en stør kan ikke rigtig sammenlignes med andre arter. Støren er brøl stærk og det er en nødvendighed at sætte stangen i lysken for at holde kontravægt mod fisken.
En stør på 6-7 kilo giver en god fight, men får man en plus 10kg på, begynder man at blive spændt for. Hvis en almindelig put-ørred kæmper i 4-5 minutter er det en ok fight, men en stør er både 10, 20 og 30 min ikke usædvanligt.
Størfiskeri er noget de fleste kan være med på
Det er relativt simpelt at fiske stør, hvis man blot har grejet i orden, hvilket nok er noget af de vigtigste. Så er det også vigtigt at sætte sig ind i håndtering af fisken. Fisken er meget hårdfør, men skal ikke ligge på jorden eller løftes op i gællerne eller halen.
Størfiskeri er som nævnt relativt nemt og det bliver mere og mere populært. Især familierne er begyndt at kigge ud til søerne, med en stang eller to. Størfiskeri er i mine øjne også en oplagt mulighed til at kombinere det bedste fra flere verdener.
Familien med på størfiskeri
Trænger i til at slappe af og nyde udendørs livet med en gang kortspil, snoller eller snobrød over bål – eller måske bare en god picnickurv og luftmadres med en god bog. Så er størfiskeri helt klart en god ide. Hen over de varme sommermåneder, hvor de dovne put and take ørred ikke gider bide, er støren nemlig i hopla.
Her er der mulighed for, at alle i familien får kamp til stregen af den robuste brusk bombe!
HUSK lige en redningsvest til de mindste!
Læs mere om hvordan du kommer igang Her! …Stør for begyndere!
Det behøves ikke at koste en bondegård at komme igang. Når du har hvad du skal bruge, er der til mange timers underholdning! Men pas på, for det tager hurtigt fart efter du har haft den første stør oppe på måtten!
Der findes flere steder hvor man kan købe samlet begyndersæt. Fx her.
Kontakt din lokale stør sø hvis du har spørgsmål, de vil helt sikkert hjælpe dig med at finde grej og sætte dig ind i reglerne!
Du kan finde din nærmeste stør-sø her!…. Se kort over Karpe/Størsøer i DK
Husk og følg Fishmania på facebook!
Knæk og bræk