Bombardafiskeri i maj hos Hp's fiskesø
Hp’s fiskesø ligger lidt nord for skive. Det er en undervurderet perle, som jeg ynder at besøge med jævne mellemrum. Søen kan overraske med fuld finnen fightende regnbueørred og kildeørred op til 4kg.
HP´s fiskesø er en glemt lille perle. Den gemmer sig lidt nord fra Skive. Søen er relativt klarvandet, grundet kildevæld. Hans Peter, der har søen, sætter ofte fisk ud. Fiskene udsættes via et opbevaringskar ved siden af søen. Udsætningerne er måske ikke de største, men det stemmer også med antal besøgende. Ofte kan man have søen for sig selv.
Mere end bare regnbueørred
Hos HP’s fiskesø er vandet klart. Der findes der både, bæk -, tiger -, kilde -, brødding -, og regnbueørred i søen. Søen er ca 4 meter dyb, og trods den ensformige ovaleform, rummer den en del fiskemuligheder. Hvis man vil fluefiske kræver det waders, da søen er gemt bag krat og træer. Til gengæld er der næsten altid læ at finde.
Søg efter fiskene
Jeg ser tit folk, der sætter sig ved den første bænk og bare kaster ud. Der sidder de så 3 timer uden at rykke på stangen. Ørred trækker ofte rundt og stiller sig efter forholdene. Det betyder, at det ofte kan betale sig at prøve flere pladser. Start evt med at fiske der, hvor der enten er pålandsvind eller fralandsvind. HP’s fiskesø er en nem fiske sø hvis man kender forholdene. Ellers kan den være rigtig svær. Længde er nøgleordet.
Turen
Jeg kom lidt sent ud af døren, så klokken var allerede 11, og det var lummert. Heldigvis har søen kildevæld, som sørger for tilstrøming af koldt vand. Jeg fik rigget bombardaen (Stop and Drop) til med en klat sort bait. Der var nemlig fyldt med haletudser i vandkanten. Flådet stod da også kun stille i 5 min før første ørred bed på. En flot 1,5kg regnbueørred kom i nettet. Ud med baiten igen. Denne gang skulle der lige drejes et par omgange på hjulet, før flådet strøg under. Havde 3 fisk på land inden for den første time. Ville prøve noget nyt og riggede min spinstang op med gennemløber. Vinden havde vendt sig, og jeg smuttede derfor ned i den anden ende. Der gik også kun 30 min før den første ørred klappede på gennemløberen. FIskeriet døde lidt ud igen, og jeg gik tilbage på bombardaen. Nåede lige at nappe en flot fuld finnen 3 kilos ørred til slut.
Stop And Drop teknikken er en god måde at affiske huller og langs bankerne i søen. Du kan læse mere om Stop And Drop i linket herunder.
Stop And Drop
Læs mere om Stop and Drop her
Her kan du læse mere om HP´s Fiskesø