Søg

Geddefiskeri på bunden med agn fisk

geddefiskeri deadbait gedder rig

Effektiv vinterfiskeri efter gedder!

Artiklen her er udarbejdet i samarbejde med Victor og Lasse fra pike_fishing_denmark. Du kan følge disse inkarneret geddefiskere her under!

Fiskeriet efter gedder i de kolde vinterperioder, kan til tider være rigtigt svært. Det kan være
svært at få fiskene til at hugge og det kan være svært at finde dem.
Om vinteren står fiskene som regelt ude på det dybere vand, eller hvis der er nogen dybe huler i
søen. Grunden til at gedden kan være svær at få til at hugge er at den står meget stille i vandet
og spare på energien inden de skal gyde i april måned. Derfor skal man væbne sig med
tålmodighed i de kolde måneder og en stor termokande med kaffe.

De store gedder kommer frem - Vinterfiskeri

I de kolde måneder plejer vi at slå om til det stationære fiskeri på bunden. Fiskeriet på bunden efter gedder foregår sådan at man smider sin agn på bunden af søen og venter på at gedden kommer hen og samler agnen op og spiser den.
Dagene i de kolde måneder kan godt byde på mange nulture, men det kan tilgengæld også byde på nogen af de rigtigt store gedder. Så man skal ikke lade sig slå helt ud hvis man ikke fanger en gedde.

Hvad skal du bruge til geddefiskeri på bunden?

Denne slags fiskeri er et lidt mere krævende end det mere kendte spinnefiskeri efter gedder. Der bliver stillet større krav til tålmodighed og til grejet man har.
Jeg har nedenfor beskrevet, hvad vi synes er noget af det mest essentielle grej til denne slags fiskeri. I Forhold til tøj er det meget individuelt hvad man kan holde varmen i. Når vi ude og fiske gedder på denne årstid så har vi altid 2 stole med og så en masse varm kaffe. Det kræver også at man har et sæt bidmeldere med tilhørende rod pod, for at høre når gedden samler agnen op for bunden.

bidmelder geddefiskeri rodpod bankstick
Deadbait stang setup med bidmelder

Fiskegrej til fiskeri med dead bait på bunden efter gedder

landingsmåtte geddefiskeri
Gedde på landingsmåtte og vejeslynge

  • Deadbait fiskestænger 3-3,5lbs ( Stør karpe fiskestænger kan bruges) Gerne 10-12 fods stang, helst med en blød tip så agnen ikke falder af i kastet. 
  • Baitrunner fiskehjul
  • Ledger boom til at løfte agn fisken lidt op fra bunden.
  • Lang tang
  • Bid meldere, som er sat op på enten en rod Pod eller en enkelt bank stick. 
  • landings net
  •  Landings måtte
  •  Lang afkrogningstang
  •  Vægt
  •  Slynge til at veje fisken

Hvorfor fiske med død agn efter gedder?

Geddefiskeri med død agn er en af mange måder at fange gedder i de danske søer. Fiskeriet indeholder en del elementer. Men hvis du kan mestre disse elementer, kan det blive uhyre effektivt for dig.

Som nybegynder kan agn-fiskeri virke besværligt, at komme i gang med. Man er nød til at skaffe/købe agn, bære en masse grej og lave rigs. Men sandheden er, at når du får styr på det hele, så er agn-fiskeri fantastisk.

Når du har fået styr på tilgangen, kan du begynde at lave flere rigs. Når opsætningen spiller, kan du tillade dig selv at slappe af og nyde showet. Tiden der bruges på forberedelse, er guld værd – tro mig!

Fiskeri med død-agn er en af de mest lukrative måder at fange mange gedder på. Det er en færdighed, du skal lære og mestre.

Bait Pop Up Fishmania
FOTO: Mr. Pike Quantum DE - billede af pop up rig til død agn

Tre vigtige grunde til, at fiskeri med agn er så effektivt til gedder:

  • Duften
  • Tiden
  • Multitasking

Duften

En af hovedårsagerne til, at agn-fiskeri er så effektivt, er fordi de udsender en bestemt duft i vandet. Gedderne tiltrækkes af disse duftspor. Man kan vælge at optimere sit fiskeri ved brug af fiskeolier, som kan fungere som en hinde uden på fisken, eller sprøjtes direkte ind i fisken.

Tiden

Selvom spinne-fiskeri gør det muligt at dække et stort areal af søen på kort tid, er dit lokkemiddel kun i vandet en brøkdel af tiden. Hvis du gør brug af død-agn, er din agn fisk placeret i søen konstant. Fordi agnet er i vandet i meget længere tid og opholder sig på et sted, har gedden mulighed for at samle duften op, og reagere med et angreb på dit lokkemiddel.

Multitasking

Den tredje og vigtigste grund til, at agnfiskefiskeri kan være effektiv, er multitasking. Man er i stand til, at sætte flere agn i vandet på én gang. Tænk på det sådan: Hvis du gør brug af spinnefiskeri, håndterer du altid en stang, og et lokkemiddel ad gangen. Det er en meget aktiv fiskemetode, men den er ikke skalerbar.

Man kan sige, at agn-fiskeri er meget mere passivt i den forstand. Du sætter dine rigs op og venter. Hvis du har 2-3 stænger vandet på én gang, vil det holde dig beskæftiget det meste af tiden, og dermed give dig masse gode oplevelser i forbindelse med fiskeri. Man kan med fordel skifte lidt rundt på placeringen af sin agn, for at øge chancen for at få hug. Da fiskene står meget stille i de kolde måneder, og venter på fødden.

hjemmelavet pop up rig til geddefiskeri
Agn krogen op og skum/proppen er enten inden i fisken eller svære lige over agnen.

3 gode tips til dit geddefiskeri med deadbait

  • Skum eller pop-ups så du kan løfte fisken fra bunden. Disse kan sættes ind i fisken eller monteres uden på.
  • Olie som kan puttes på fisken eller sprøjtes ind i. Det kan være tillokkende for gedden, og optimere dit fiskeri yderligere.
  • Elastik-snor som du kan binde rundt om agn fisken for at holde den på plads,så den ikke falder af under kastet.

Billig bidmelder kun 89,-

En super nem og pris bevidst bidmelder FØR 129,-
bestseller
Søg

Andre lystfisker artikler

Populære artikler

Følg os på Facebook

Artiklens indhold