Fiskeri efter sandart – Hvordan og hvor?

sæson for fiskeri efter sandart

Se kortet over 32 søer hvor du kan fange en sandart

Fiskeri efter sandart kan være svært og lunefuldt. Sandarten er bestemt ikke en nemt fisk, at fange. Sandarten er en mega sky rovfisk, som kræver man er rap på fingrene og har styr på udstyret. 

Hvor fanger man en sandart?

Kortet herunder rummer 32 fiskesteder hvor man kan fiske efter sandart. Husk og se de enkelte betingelser for fiskeri i de forskellige søer. Nogle steder skal du have fiskekort udover statens fisketegn.

32 Fiskepladser efter sandart

Husk at have statens lovpligtige fisketegn – Flere søer på kortet kræver medlemskab eller køb af dagskort

Lidt om sandart og fiskeri efter sandart

Det latinske navn: Stizostedion lucioperca

Sandart er en aborre lignende rovfisk, som er i familie med aborren. Sandarten træffes i en del danske søer, men alligevel få søer, hvis man ser på landsplan. Sandarten er ikke oprindeligt fra Danmark og findes grundet tidligere udsætningen, dog med en enkelt undtagelse. Der er nemlig fundet knogler fra en sandart på Sjælland tilbage fra 1100 tallet, men man kan ikke spore dem til en oprindelse i Danmark. De fleste udsætningerne fandt sted fra 1920 til 1980, grundet stigende interesse fra erhvervsfiskeriet.

Sandarten er mest udbredt på dele af Sjælland og Østjylland. Fisken sandart trives bedst i uklart vand og jager i de frie vandmasser. En sandart er en langsomt voksende fisk og er først kønsmoden i en alder af 2-4år! Så pas på dem! Søer hvor der er køligere, som i vores breddegrad kan der være tale om en kønsmodning først efter 7-10år! En sandart vokser bedst i temperature mellem 24- 29 grader! Og væksten går i stå når vand temperaturen kommer under 10 grader.

Se filmen om hvordan man kan fange sandart

Sæson for fiskeri efter sandart

Sandart er mest aktiv om sommeren, hvor vand temperaturen er høj. Sandarten gyder i maj måned og er relativt aktive i månederne efter. Juni måned er klart bedst, når der skal fiskes efter sandart. De højere vandtemperaturer skaber flere alger og gør vandet mere uklart, hvilket er de bedste forhold til en sandart.  Man kan som udgangspunkt, fange sandart året rundt. Hen mod efteråret vandre fisken ikke så meget og der skal afsøges, for at finde dem. Hvis du vil fiske efter sandart om vinteren, så er det mest effektivt natfiskeri

pike-perch-2813678_1920

Fredningstid for sandarten

Husk sandarten er fredet fra 1. maj til og med den 31. maj.

Mindste mål på sandart er 50cm.

Hvor i søen finder man sandart?

Mange tror at sandarten kun lever på dybt vand, men sandarten kan også findes på lavt vand. Du vil primært kun fange sandart på lavt vand hvis der er tale om natfiskeri, eller hvis søen er tilpas uklar. På solrige dage skal man længere ned i vandsøjlen.  Sandarten er som aborren påvirket af høj og lavtryk og kan derfor få “dykkersyge” hvis den trækkes for hurtigt op af eksempelvis dybt vand.

Fiskeri efter sandart - sæson for sandart
Foto: Jens Fisker

Fiskegrej til fiskeri efter sandart

Sandarten har en fremragende syn og man bør udelukkende anvende forfang af flourcarbon mellem 0,7 – 1mm. Sandarten har skarpe tænder, så alt under risikere du at den skære fiskelinen over. Sandarten er en meget stationær fisk, som ikke vandre meget når den først har skabt sig et territorium. Det betyder at fiskeri med jigs klart er favoritten, men man skal heller ikke udelukke dørgefiskeri med wobler.

Sandarten er egentligt ikke bestemt kræsen og man kan fange sandart på agn fra de helt små til 25cm store gummi shads. Dog ville en størrelse på mellem 10-12cm være at foretrække. En anden effektiv måde at fiske sandart kunne være med død agn, evt som fiskestang nummer to imens du jig fisker med den primære fiskestang. 

5 gode tips til sandartfiskeri

  1. Når du fisker efter sandart skal du være hurtig med modhugget. Fisken hugger tagger nogle gange kun lige sit bytte.
  2. Giv ordenligt modhug. Det kræver et godt modhug, at sætte krogen i den tandfyldte fisk.
  3. Sandart trives bedst ved sandbund eller grus. Så mærk efter når din jig rammer bunden. Giver det et godt bump i linen, er du det rigtige sted.
  4. Fiskeri efter sandart er bedst i juni måned, hvor sæsonen peaker.
  5. Hav masser af tålmodighed. Sandarten er lunefuld og man skal ikke forvente at krane fisk ind. 

Andre lystfisker artikler

Populære artikler

Følg os på Facebook

Artiklens indhold