Etisk råd går til angreb på de danske ørredsøer
Det Dyreetiske Råd anbefalede i 2013 af lukke ned for put & take-fiskeriet i Danmark. I november 2021 snakkede jeg med en journaliststuderende om, hvorfor jeg mener, det er helt forfejlet.”
Skrevet af journalist Simon Kjær Jensen
Skal vi beholde put and take søerne?
Er det etisk korrekt? Og kan det forsvares?
Artiklen her en lystfiskers modsvar til den kritik, som Dyreetisk Råd kommer med.
Mads Stentoft var seks-syv år, da han første gang smed snøren i en put & take-sø. Konceptet i søen var, at man betalte for de fisk, man fangede. Noget, der i faderens hoved nok ikke var blevet skænket de store tanker, da han tog sine to sønner med på fisketur, men som endte med at give gevaldigt bagslag.
På grund af familieliv og interesse for andet fiskeri besøger han i dag en put & take-sø ca. to gange hver måned. Sidste år var det en gang i ugen, og før han fik børn, fandt han tid til at aflægge søerne visit to-tre gange om ugen.
Spænding og familiehygge
Men hvad er det, der får en så fangstvant og øvet familiefar til fortsat at nyde en tur i put & take?
»Det er stadigvæk kicket i at vide, der er fisk deri. Jeg skal bare regne ud, hvad det er, de vil have,« siger lystfiskeren, der ved seneste tælling ejede intet mindre 174 glas Powerbait, der er en dejlignende form for madding i forskellige farve- og smagssammensætninger, som er særligt eftertragtede blandt put & take-ørrederne.
Kan sagtens retfærdiggøres
I forhold til det etiske i, om det er i orden at udsætte fiskene for ”endnu en tur” i stedet for bare at køre dem direkte til konsum, har Mads Stentoft taget stilling.
»Det kan godt være, det er stressende for fisken, men de får trods alt lov til at smage en del af friheden. Derudover kan man sige, at jeg kommer herud og fanger det, der faktisk er en konsumvare – altså noget, jeg rent faktisk kan spise. Jeg køber oplevelsen af at fange min egen mad,« siger Mads Stentoft, som dog understreger, at man bør behandle fiskene ordentligt og aflive dem humant og hurtigt, når de endelig er fanget.
»Det er respekt for dyret,« siger han.
Han mener, at alle naturstunderne med børnene, spændingen, nørderiet og lignende klart opvejer de ting, som modstandere af konceptet kritiserer.
»I en mere stresset hverdag, hvor flere får diagnoser, og hvor børn sidder 24/7 foran den der computerskærm og mister deres sociale og motoriske evner, skal de da herud og være i nuet! Det er dig mod fisken, det er proppen, og det er naturen. Der er så mange positive ting ved lystfiskeri – det kan få alle ud,« siger han.
»Alle plussiderne, mener jeg, vægter højere end minussiderne,« tilføjer han som det sidste, før han afbrydes af en bøjet spids på den stang, han omhyggeligt har sat fast i et algegrønt bord- og bænke-sæt.
En ørred kunne ikke stå for den Powerbait med banansmag, som omkransede krogen.
Troutbite gummidyr – Tips og tricks til gummifiskeri i Put & take!
Gæste-indlæg af Lucas Tran Sådan for du succes med de danske gummidyr fra Troutbite Der ikke meget der slår gummifiskeri i Put & taken. Det
Put And Take Søer i Danmark
Put and take søer og fiskesøer Det danske land er fyld med put and take og fiskesøer. Det kan være svært at holde styr på,
Fiskeri med Powerbait – Sådan gør du! 2023
Noget af det mest kendte agn til fiskeri i put and take, er powerbait. Det er pt ubestridt noget af det bedste ørredbait, man kan
Bundfiskeri med bundrig i put and take søen
Bundrig i put and take søen Når du fisker powerbait med bundrig i en put and take sø, tænker vi mest på passivt fiskeri. Bundrigget
Fiskeri med flydende bombarda – Stor Guide til bombarda fiskeri 2023
Flydende bombarda fiskeri – Alt om fiskeri med flydende bombarda Et flydende bombarda flåd, kan være vejen til flere fisk. Her i artiklen beskrives der
26 gode tips til put and take fiskeri
Put and take fiskeri – Her får du 26 gode råd til put and take fiskeri Put and take fiskeri er blevet rigtigt populært i