Søg

Bundfiskeri med bottom detector – Se hvordan du gør her!

bundrig
bottom detector
Flot brødding taget på bundfiskeri med bottom detector

Bundfiskeri kan være rigtig effektivt

Bundfiskeri kan nogle gange være rigtig givende. Især på dage, hvor solen står højt, eller de dage, hvor det er bidende koldt. Bundfiskeri kan godt forbindes med passivt fiskeri, men det behøves det slet ikke at være. Når jeg fisker på bunden, anvender jeg en bottom detector. Bottom detectoren står nemlig op på bunden, og løfter derved linen fri af grøde. 

bottom detector
Bottom Detector

Jeg fisker med 6 grams-versionen, men den findes også i 12 gram. Den kan fiskes passivt og aktivt. Passivt lader man det bare stå. Fisker man den aktivt, kan man rulle den ind 1 meter af gangen og ULTRA langsomt, med mange og LANGE pauser. 

Bundfiskeri opsætning - sådan gør du

bundrig
  1. Sæt din Bottom Detector eller anden form af gennemløbssynk på hovedlinen. Husk at sætte en perle eller gummistopper på bagefter.
  2. Bind hovedlinen fast på en 3-punktssvirvel 
  3. Bind et stykke forfang af flourcarbon i den anden ende af 3-punktssvirvelen.
  4. Bind en enkelt krog str 10-16 i enden af forfanget.
  5. Klem et split-hagl på efter behov, for at regulere fiskedybden. 
  6. Sæt din bait på. Der skal ikke bruges mere end hvad der svarer til en lille vindrue. Bare det dækker krogen helt og har en lille hale efterfølgende. Man kan også fiske orm på sit bundrig, ved at man sætter en flamingo kugle fast på krogen. 
bundfiskeri
To flotte regnbueørred der ikke kunne stå for bundrigget!

Fisk der, hvor du kan se aktivitet, eller ved huller, som fiskene står i. Smid evt dit rig ud foran et udløb eller indløb. 

Hvis du vil prøve kræfter med et mere advanceret bundfiskeri, så læs mere herunder. 

Se filmen herunder, for flere tips til dit vinter fiskeri

Tips til bundfiskeri med bottom detector

Som standard sætter man bottom detector fast først og direkte på hovedlinen. Fisker man med en tynd hovedline, kan denne bottom detector godt slide på linen, som i værste tilfælde kan resultere i en mistet fisk. Man kan sagtens fiske med bottom detector på normalvis, men et lille  trick sikre dig mere frigang, mindre modstand og mindre slidtage på din fiskeline. 

bottom detector
På billedet ses der en Float Connector svivel. Den forbindes ofte med medefiskeri, men kan også bruges til fiskeri med bottom detector

Billedet viser en float connector svirvel. Denne svirvel anvendes normalt til at montere et flåd til sin hovedline, ved for eksempel medefiskeri. Man kan godt definere en bottom detector, som et flåd til fiskeri. En bottom detector står jo også op fra bunden, lidt som et flåd i vandet, dog at en bottom detector synker. 

Float Connector bottom detector
Float Connector med monteret bottom detector på hovedlinen

Her ses hvordan, men montere sin bottom detector med en float connector. Husk at din float connector skal sidde på hovedlinen, så den kan passere frit op og ned af fiskelinen. Anvend gerne en perle eller gummistopper, så den ikke slider på knuden ved forfanget. Du kan se mere om hvordan dette bund rig virker i klippet, som er  vist tidligere i denne artikel. 

bottom detector
Setup af bundrig med bottom detector

På billedet ovenfor ser du den komplette montage af bottom detector med float connector. Et nemt og super setup til bundfiskeri i put and take med powerbait. Se hvordan bottom detectoren kan glide frit op af linen. Ved hug vil linen blot løbe igennem og fisken vil ikke mærke vægten fra bottom detectoren.  Har du spørgsmål til artiklen eller generelt om bundfiskeri, så er du velkommen til at kommentere i feltet efter artiklen. 

bombarda rig put and take

Fisk bombarda på bunden

Klik på overskriften og læs mere om "Stop and Drop teknikken". Denne teknik kan være super effektiv til de lidt mere krævende søer.

Husk og følg Fishmaia på facebook!

Søg

Andre lystfisker artikler

Populære artikler

Følg os på Facebook

Artiklens indhold