Bombarda fiskeri med blink

synkende bombarda rig

Bombarda fiskeri med blink, er en super effektiv måde at fiske over længere afstande. Der anvednes et synkende bombarda flåd. Du kan se hvordan et synkende bombarda setup ser ud længere nede i artiklen. Det er nemt at bruge, og du vil affiske mere vand i put and take søen. 

Fisk med blink efter et bombarda flåd og fang flere fisk

Bombarda fiskeri med blink er som nævnt super effektivt. Der er mange fordele ved at fiske med blink efter bombarda. Denne artikel vil kort afdække de fordele der findes ved bombarda fiskeri med blink. 

Helt grundlæggende anvender man et synkende bombarda flåd. Man kan også anvende et flydende, men dette “støjer” mere i overfladen og skræmmer derved sky fisk væk. Den synkende bombarda er din ekstra kastevægt, som tillader dig at nå længere ud i søen. Man kan købe de synkende bombarda flåd i forskellige kategorier og vægtklasser. Det betyder, at du sagtens kan anvende dem på din almindelige spinnestang. Det er dog en fordel at bruge en længere stang. Jo større vægt klasse du køber dit synkende bombarda flåd i, jo længere vil du kunne nå ud i søen. Husk, at det skal passe med klassifikationen på din stang. Alt din stangs kastevægt. Det er de tal, som angiver, hvad max belastningen må være på din kastevægt. 

bombarda flåd
Billedet viser en række forskellige bombarda flåd

Bombarda fiskeri med blink

Bombarda fiskeri med blink er lidt lettere, end hvis du fisker bombarda med spinner. Dette skyldes, at du hele tiden skal holde den korrekte hastighed, hvis du fisker bombarda med spinner. 

Indspinnings teknik

Fisker du bombarda med et blink, kan du lettere variere i indspinnings hastigheden. De fleste UL blink eller blink generelt roterer idet du laver spinstop. Det kan trigge en hugvillig ørred til at nappe netop dit blink. Så vær ikke nærig med spinstop. Vi kan kalde teknikken Speed´n stop. Jeg kører oftest så langsomt som muligt, men føler jeg, at der er en fisk efter mit blink, speeder jeg en hurtig omgang på hjulet. Efter en hurtig omgang stopper jeg helt og holder 1 sekunds pause. Jeg starter langsomt min indspinnning igen. 

At trigge fisken

En hurtig omgang på hjulet efterfulgt af en spinstop kan ofte trigge en fisk. Jeg oplever tit at hugget enten kommer i spinstoppet, eller i de efterfølgende sekunder, hvor jeg har genoptaget min langsomme indspinning. 

synkende bombarda
Bombarda fiskeri med blink gav hurtigt 2 fisk på land

Bombarda setup med blink

Bombarda setuppet er ganske simpelt. Det er samme bombarda setup, som ved et flydende bombarda rig.

Du monterer din synkende bombarda på din hovedline. Du kommer en gummiperle eller gummistopper på hovedlinen. Så binder du 2-3 meter af flourcarbon forfangslinen på, og monterer det blink du gerne vil fiske med. Se bombarda opsætningen på billedet. Du kan eventuelt gemme billedet på din mobil. 

synkende bombarda rig
Bombarda opsætningen med et synkende bombarda flåd.
  1. Kom synkende bombarda på hovedlinen.
  2. Sæt en gummiperle eller gummistopper på.
  3. Bind en svirvel på.
  4. Bind dit forfang på.
  5. Bind det blink på du vil fiske med.

Nu er du klar til at fiske. Når du kaster med et bombarda flåd er det vigtigt at du sætter en finger på spolen, lige inden den rammer vandet. Det betyder, at dit forfang retter sig ud, inden det rammer vandet, og du undgår kludder. Vent gerne nogle sekunder med at spinne ind, så blinket kan nå at synke. 

Blink til bombarda fiskeri

Når det drejer sig om bombarda fiskeri med blink er det vigtigt at vælge det rigtige blink. I forhold til put and take fiskeri, skal blinket passe med det synkende bombarda flåd. Blink størrelsen skal også passe til det fiskeri man vil anvende. Vil man fiske højt i vandsøjlen, kan man bruge små lette blink. Vil man fiske dybt, kan man anvende tungere og større blink. Det er ofte kun bombarda fiskeri med de små blink, der kan betale sig. Det er sjældent, at man ikke kan nå fiskene med et almindeligt 6-7 grams blink uden bombarda. Jeg anvender typisk blink fra 2 gram til 5 gram. Find blink til bombarda fiskeri HER! <<<

Andre lystfisker artikler

Populære artikler

Følg os på Facebook

Artiklens indhold