Aborrefiskeri er for alle og det er året rundt!
Aborren er en af de mest almindelige fisk vi har her i Danmark i ferskvand. Møder du en sø eller å, er der næsten garanti for at du finder aborre i den. Jeg har selv fisket i en mose på kun 300m2 og fangede en Aborre på godt et kilo. Det er beviset for de ikke kræver særligt meget for at trives. De fleste lystfiskere har på et eller andet tidspunkt i deres liv stiftet bekendtskab med netop aborrefiskeri.
Det som gør aborrefiskeri dejligt nemt, er at der ikke kræves alt muligt fancy udstyr. Du kommer langt med en almindelig fiskestang og et par spinnere. Aborren er nok også en af de mest undervurderet fisk vi har i Danmark. Aborren er nemlig en hardcore fighter og kan være yderst lunefuld.
Aborre – Kendetegn - Aborrefiskeri
Aborren kan kendes ved deres grønlige krop med sorte striber og orange finner.
Aborren har en række pigge langs rygfinnen. Aborren er ikke giftig, men kan godt stikke.
Aborren er som sagt en rovfisk, men har ingen tænder. Den suger sit bytte ind ved at danne vakuum. Aborren har en relativ stor mund og kan sluge ganske store agn. Den lever i de fleste danske åer, søer og endda nogle bestemte brakvandsområder, som ved vestkystens fjorde og ved køgebugt.
En aborre over 30cm betragtes som en stor fisk. Aborren vokser meget langsomt, og man skal derfor passe ekstra godt på de flotte fisk.
Aborren kan blive op til 50cm og veje godt 3kilo. Sjældent fanger man aborre over et kilo.
Mindste mål på aborre i Danmark er 20cm.
Fiskegrej til aborrefiskeri?
Hvilket grej skal jeg bruge til at fiske efter aborre? Heldigvis er det ikke særlig tekniks at fiske efter aborre og dette kan gøre med relativt let og simplet grej. Fisker du i put and take, kan dette sæt sagtens bruges til aborrefiskeri.
Brug gerne en 8-9 fods fiskestang med en kastevægt på 5-15g. Altid medbring en lang spidstang også. Et godt bud ville være Levin eller Aspen Stake fra Crazy Fish, som er bygget til aborrefiskeri.
Fiskehjulet til at fiske efter aborre kan være fra str 1500-3000.
Godt fiskegrej til at fange aborre?
Aborren kan næsten fanges på alt. En god gammel klassiker er den gamle ABU refleks spinner med fjer på. Det er nærmest aborrens fjende nummer 1. De nye små mircoblink fra AKKOI ved navnet Reflex Crystal, er også en top fanger og du kan endda tune den, ved at sætte en spoon booster på. Læs mere om Spoon booster her.
En anden klassiker er fiskeri med grubs også kaldes softbait eller curltails. Dette sker ved med sætter et jighoved på og jigger og nøkker agnen ind i mens man fisker. Aborren kommer hen og suger jiggen ind i munden.
Er du ikke til aktivfiskeri efter aborre, så er en prop med en enkelt krog og regnorm også en kæmpe favorit til aborrefiskeri. Du vil dog også opleve en del bifangster, men dette kan også være en glæde.
Hvornår er det bedst at dyrke Aborrefiskeri?
En tommelfingerregel er at altid fiske under et højtryk. Nogle mener at aborrefiskeriet bliver påvirket under lavtryk, da fisken skal bruge længere tid på at regulere sin svømmeblære og derfor ikke er så bidelysten. Det er da også mit indtryk at gode solrige dage, som regel giver det bedste aborrefiskeri. Aborre kan bedst lide koldt vand og har en trivsels temperatur på omkring 4-8 grader.
Hvornår er det sæson for aborrefiskeri?
Man kan dyrke aborrefiskeri året rundt, men der er klart mest skub i de små stribede fightere forår, sommer og ud mod efteråret.
Aborrefiskeri om vinteren
Hvis du vil dyrke aborrefiskeri om vinteren, så skal du finde dem på dybt vand. Hvis søen er frosset til, kan du læse her hvordan du fisker sikkert under isen. Et simpelt bundrig med orm eller et stykke skalle ville være fint.
Aborrefiskeri om foråret
Så snart vandtemperaturen igen kommer over de 4 grader begynder de at røre på sig.
De findes stadig på det dybere vand, men er noget mere aktive. De er tygge og fede og klar til at gyde i april. Når de under foråret trækker ind på det lave vand for at gyde kan man opleve super fedt visuelt aborrefiskeri. Husk dog lige at slippe dem fri hvis den ikke har været i gang med at gyde endnu. Vent til efteråret med at tage dem med hjem, hvis du ikke dyrker catch and release.
Aborrefiskeri om sommeren
Aborrefiskeri om sommeren er en af top månederne og højsæson for fiskeri efter aborre.
De svømmer inde på det lavere vand og jager små insekter og byttefisk. De kan sagtens også være ude på dybere vand, men vil typisk gå højt i vandsøjlen. Kig gerne efter aktivitet i overfladen eller måger som dykker, det betyder nemlig ædegilde og kaldes i dagligtale mågesjov.
Fisk langs siv, åkander og skrænter eller kanter. En spinner er klart en af de mest effektive metoder til aborrefiskeri, men også gummidyr til aborrefiskeri, kan være ekstremt godt.
Aborrefiskeri om efteråret
Det er efterår og aborren trækker igen mod dybere vand og klumper sig sammen i stimer. Der kan være lagt imellem dem og der skal kæmpes lidt mere for det. Her er aborren tyk og fed og chancerne for en stor en er noget større nu.
Tips til aborrefiskeri
Fiskeri om morgen eller om aften er oftest bedst. Kig efter overflade aktivitet eller måger, som dykker. Fisker du i en sø eller mose, så kig gerne efter ind eller udløb. Her vil typisk stå fisk. Prøv gerne forskellige agn. Nogle gange vil de kun have mørke farver og andre gange kun lyse, så prøv dig frem.